Besøg af Claus Dalby

Vi har haft besøg af, i vores øjne, Danmarks havemand og havebogsforfatter nr. 1 – Claus Dalby.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er han manden bag både tv-udsendelserne, og bogen ”Drivhusdrømme” – og ja meget meget mere.

Han arbejder på endnu en bog om drivhuse, og hvor blev vi glade og overraskede, da han spurgte om vi og vores Junior Orangeri ville være med i den. Selvfølgelig – det var vi ikke et øjeblik i tvivl om. Dén fine invitation havde vi ikke regnet med, da vi i påsken 2011, arbejdede på at skabe vores lille oase her i haven.

Vi havde et par hyggelige timer i Claus´s gode selskab, og vi fik en god snak om både bøger, drivhuse og en masse andet som rører sig inden for have.

Bogen udkommer til den store bogmesse i København i november. Over 500 sider med masser af skønne drivhuse - herligt. Det bliver spændende, og mon ikke bogen bliver et ønske for mange af os ”drivhus- entusiaster ”. Vi skal i hvert fald eje den. 

Billedet viser forsiden af bogen - klik på dét, og så kommer du til Dalby´s skønne blog.

Hilsen Jesper & Susan Durup

Kom tæt på kontoret i Odense

Nu må det være tiden, at vi her på kontoret i Odense viser vores fine produkter frem og fortæller lidt om dem.

Der hænger nemlig en lille sjov historie sammen med vores piger her på kontoret, og de forskellige drivhuse og orangerier.
Hver pige på kontoret har navngivet, og står for hver deres drivhus eller orangeri. På den måde skabes der en hyggelig stemning rundt omkring på udstillingen.

Susannes Orangeri

Her ses et Helios Orangeri Antique, som måler 310 x 476 cm med en karnap. Dette orangeri er dejlig rummeligt med hele 17 kvm, så der er masser af plads til både at dyrke, gro og få en kop kaffe i pausen.

Pias Orangeri



Pias orangeri er et Junior orangeri, som måler 314 x 392 cm med karnap. Junior orangeriet er 10,6 kvm.

Lones Drivhus:

Lones drivhus er et Helios Victorian SL SV 34, med målene 310 x 458 cm. Det svarer til en kvm på 14,2.

Lines Drivhus:

Lines Gigant Drivhus er det største vi har på udstillingen ved kontoret. Dette drivhus måler hele 606 x 902 cm. Det svarer til 55 kvm. På 55 kvm er der plads til det hele og mere til! - Vi har valgt at indrette giganten med to sæt borde og stole, og stadig er der masser af plads til overs!

Derudover har vi her på kontoret en træ pavillon og en glas pavillon.

Denne fine Prima Louise træ pavillon har en diameter på 300 cm., og rummer 7,5 kvm. Vi har valgt at udstille denne model, som lysthus med stole og et bord.

Glaspavillonen vi har til udstilling er modellen Pagode Ø310 cm. Pavillon rummer 7,4 kvm.

Avisen kom på besøg

Jeg fik en henvendelse fra avisen – om jeg kunne tænke mig at være med i en artikelserie om ”have-bloggere”. Journalisten var øjensynligt faldet for, hvordan jeg indretter haven – og især hvordan vores Junior Orangeri har en central plads i haven og vores liv.

Og i dag har vi så set resultatet af deres besøg. Hele to sider, på midtersiderne endda.

Artiklernes hovedpersoner har hver især valgt hvor de gerne ville fotograferes – og jeg valgte selvfølgelig trappen foran Orangeriet.

Hér er den skønneste plet – udsyn over haven, skygge fra træet og masser af hyggelig stemning.

Vi syntes det er fint hvad hun har fået skrevet, og det er sjovt at høre hvilke ord andre sætter på dét som fylder så meget i vores hverdag. Hvad er det mon som ”andre øjne” ser når de kommer til vores have, og hvad tænker de?

Men der var slet ingen tvivl om, at både journalist og fotograf syntes, at sådan et Junior Orangeri var en herlig ting…. Og en middagslur derude i februar måned. Dét kunne de vist også godt tænke sig.

Aviserne hvor artiklerne er blevet bragt er: Århus Stiftstidende, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Folkebladet Lemvig.

Mange hilsner fra Susan Durup

http://mylovinggarden.blogspot.dk/

*Fortsat god sommer*

Ønsket om en gammeldags mormorhavestue

Oprindelig startede det hele med ønsket om en gammeldags mormorhavestue. Det kunne ikke lige lade sig gøre, da vi bor i et gammelt, smalt byhus, hvor man ikke må bygge til. Vi arbejdede så med et støre orangeri, der skulle stå i forbindelse med huset, men det kunne heller ikke lade sig gøre, og det endte så med et Juniororangeri.

Det var det helt rigtige valg, for det viste sig, at det passer rigtig godt til en lille, smal byhave, og det fungerer fint både som drivhus og som en ekstra stue. Det blev sat op i slutningen af februar, og jeg har brugt det lige siden. Jeg er meget glad for krukkeblomster, så der er kun 'åben jord' i det ene hjørne, hvor jeg har plantet en vin. Ellers har jeg pelargonier, som jeg plejer at have masser af i haven, krydderurter og en stor klematis i krukke. Klematissen groede hurtigt op under taget og fik mange flotte blomster.

Jeg har også en stor calla, og den holder meget af varmen - det samme kan sige som en rose. Det hele gror bare ti gange så hurtig i et drivhus! Selvfølgelig har jeg også et par kapillærkasser med tomater og artiskokker. Tomaterne har næsten taget magten fra mig trods det, at jeg beskærer dagligt, og købte planter, der ikke skulle blive så store, men nu er der friske tomater hver dag, og det giver junglestemning i drivhuset. Auberginer skulle jeg også prøve. Den står i en krukke, og der kan også snart høstes. Tidligere på sæsonen havde jeg lidt jordbær for sjov, og så er det lykkedes mig selv at så persille og få noget ud af det.

Ud over denne frodighed har jeg plads til at sidde og læse - det var den oprindelige tanke med huset - og vi kan også uden besvær sidde fem mennesker og spise, hvis jeg lige flytter oliventræerne udenfor, for sådan nogle har jeg også. Samt en palme, som jo hører sig til i et fint orangeri ;-) Da jeg bruger huset som en ekstra stue, er det vigtigt, at det ser godt ud og er solidt, og den lille karnap gør, at der er meget plads i drivhuset. Vores have er kun 6 meter bred, men der er plads nok til en lille terrasse foran huset. At drivhuset står op af hækken har ingen negativ betydning. Så kort sagt, så er Juniororangeriet bare det bedste, vi har forbedret hus og have med i mange år.

Tekst og billeder fra dette indlæg er fra en af Pavillon Danmarks kunder, Dorrit Munk Jørgensen

Jeg flyttede fra et Helios – og fik et nyt!

For nogle år siden flyttede vi fra landet til København og bor nu 10 minutter på cykel fra Amalienborg. Vi forlod en kæmpestor landbohave, hvor vi bl.a. havde en smuk parterrehave med et af de første Helios drivhuse fra Pavillon Danmark.  Det var svært at forlade! Heldigvis hørte der en lille have på ca. 850 kvd.m. til vores nye bolig i København. Den var dog helt uinteressant. Jeg vidste, at jeg ville lave den om til et paradis! Der skulle være mange små rum adskilt af hække og forbundet af stier og lige linjer med kig fra rum til rum. Der skulle være drivhus og skur - og lukket for indblik udefra. Endelig skulle der være et springvand, da lyden af rislende vand hører med i et paradis. Huset er fra 1867 og er blandt Københavns ældste villaer. Haven skulle passe til huset uden at være en museums-have.

Hurtigt fik jeg en havearkitekt til at lave planen til ny have ud fra mine egne ideer. Flere somre gik med at rydde op i alt det grimme og uplejede på grunden. Jeg flydte den ene kæmpe container fra kommunen efter den anden. I mellemtiden lavede vi om på havearkitektens plan, og venner, der var arkitekter og kyndige havefolk, blev blandet ind i ideerne, og efterhånden tegnede der sig en detaljeret plan, som vi kunne få anlægsgartner og tømrer til at arbejde ud fra. I august 2011 gik vi i gang med den nye have. Jeg tømte alle bede for stauder, som overlevede i måneder i potter og kasser.

Det nye drivhus, som kom i januar 2012, er selvfølgelig et Helios ligesom det gamle. Men hvor det gamle var grønt og med pynt på taget, som passede til den gamle landbo-have, så skulle det nye passe til den villa, vi nu havde fået. Den er grov og rustik, og selvom den oprindeligt har været i gule mursten, er den nogle steder næsten sort af snavs efter halvandet århundrede i storbyens sod og os.

Det nye drivhus skulle ikke være pyntet, men for alligevel at give det lidt gammel stil, valgte jeg tætsiddende sprosser i antracitgrå, så farven passede til villaens snavsede mursten. Dets gulv er hårdtbrændte genbrugs-mursten, der oprindeligt har været gule ligesom villaens, men nu er grålige og snavsede. De ligger i skaktern. De øvrige betonfliser i haven er også kvadratiske, så formen går igen.

Drivhuset er naturligvis nøje placeret ind i haveplanen. Gavlen med indgangsdøren ligger for enden af tre terrasser, hvoraf de to er meget små; anden terrasse er cirkelrund og har springvand i en haveurne fra omkring 1900.

Den lille terrasse tættest på drivhuset er kvadratisk og har gulv magen til drivhusets. Med tiden skal fire espalierede æbletræer danne vægge rundt om terrassen, så de bliver til et lille æblelysthus med åbning til alle fire sider.

Kigger man ned gennem terrasserne, står drivhusets gavl point de vue og blikket går gennem døren ind på endevæggen, hvor der står en opstilling.

Indefra drivhuset ser man ned gennem de tre terrasser, der efterhånden vil blive lukket som rum af lave bøgehække, men med åbning til kig og passage.

I drivhuset vil jeg kun have få materialer og farver, så det ikke bliver en rodebutik. Bordene på endevæggen er fra Ikea; jeg har malet dem i linoliemaling i samme farve som drivhusets sprosser. De har arbejdshøjde, så jeg kan stå op og så, prikle og plante ved dem. I skufferne er værktøj og på hylderne ekstra potter.

Drivhusets sydfacade ligger parallelt med skuret; de to huse er lige lang, så de danner vægge i et haverum. Næste år skal skuret males i samme antracitgrå farve som drivhuset. Den tredje væg udgøres af naboens garage; her har jeg plantet masser af klematis, så væggen med tiden bliver grøn ligesom hækken, der skal gro op bag drivhuset. Imellem drivhus og skur skal der være et frodigt staudebed, som kan nydes inde fra drivhuset.

                          

Alle havens bede og terrasser er indrammet af nedsænket, rustent båndstål, så jord og stabilgrus holdes adskilt; derfor har jeg valgt også at bruge båndstål omkring den terrasse, drivhuset står på. Her er det dog synligt, da terrassen er hævet et trin fra det omkringliggende terræn. Det grove, rustne båndstål er flot til de gamle mursten på gulvet og grovheden i vores gamle villa. På de tre af drivhusets sider rager terrassegulvet ud i en halv meters bredde. Her er der plads til potter med agapantus.

Bagtil støder drivhuset op til naboens parkeringsplads, da vi har været nødt til at udnytte den lille have optimalt. Det er ikke særlig charmerende, så længe vi venter på, at den nyplantede bøgehæk skal vokse sig stor for at skjule bilerne og skabe intimitet i haven. Derfor har jeg malet glasset bagtil i drivhuset med skyggepasta, så der ikke er udsyn og indblik fra de mange mennesker, som færdes overalt i København – også der, hvor de kan nyde synet ind i vores have.

Og hvad skal vi så bruge drivhuset til? Ikke til noget! Det er ikke tanken, at jeg skal dyrke grøntsager, citrusfrugter eller eksotiske blomster. Jeg har tomater, citronverbena, basilikum, aubergine, peberfrugter, e oliventræ og en kumquat; og jeg sår planter, som det er tanken, jeg vil plante ud i haven. Men jeg lader mig ikke stresse af det. Hvis de små spirer aldrig bliver plantet ud – så er det OK. Drivhuset er der, fordi det er dejligt at gå ind i for at indsnuse den særlige duft i et drivhus, for at være i solvarmen i læ for kulde og blæst, for at sidde og drikke en kop kaffe og kigge ud i haven eller at stå og nippe lidt i tomaterne … ja, bare at være der. Der er en særlig fred i et drivhus. Og jo, der er én ting, det skal bruges til: alle mine fine terrakottapotter samlet over årtier skal overvintre i drivhuset. De skal stå tørt, så de ikke revner af fugt, der udvider sig i frostvejr. Huset er meget smukt, når det er helt stoppet til med buxbom i potter.

Tekst og billeder fra dette indlæg er fra en af Pavillon Danmarks ambassadører, Lone Rahbek.

 

Solarlux i Byggecentrum

Fra 1. juni 2012 blev der i samarbejde med Solarlux opført 2 nye bygninger i Byggecentrum i Middelfart.

Den første bygning er en vinterhave på 4 x 4 meter, udstyret med foldevægge i alle sider.
Vi viser her foldevægge i aluminium, træ/alu samt topmodellen SL80 i eksklusiv design.
Der er vist forskellige former for udluftning i bygning, tagvinduer med automatisk styring og lameller i dørene.

Kom og oplev denne flotte bygning, som bruges som vinterhave med som kan åbnes helt op sådan at kun taget står tilbage.

Den anden bygning er et atrium også fra Solarlux. Et atrium kendetegner sig med også at have muligheden for at fjerne væggene, hvor kun taget står tilbage. 

Det hele er dog lavet i enkeltlagsglas, en meget let konstruktion, som typisk bruges fra feb. – nov.
Her oplever man rigtigt, at man flytter ud i sin have.

Kom og besøg os i weekenderne i byggecentrum i Middelfart, hvor vi har bemanding på lørdage og søndage fra kl. 10 – 16 indtil oktober måned.

Drivhusdrømme og vestenvind

De nordjyske vinterstorme kan være ret så barske, og det er meget træls, hvis ruderne bliver blæst ud af ens drivhuse – vi havde 2 stk Halls huse. Der var 3 vinterstorme i nov/dec, og i den første mistede vi ca 25 ruder og måtte støvsuge hele køkkenhaven for vildfaren glas. Lynhurtigt kom de nye ruder i, og så kom den næste storm - 15 ruder. I den sidste storm blev det til 7 ruder. SÅ VAR DET NOK. Nu ville vi bare have Danmarks solideste drivhus, og det skulle være straks, så det kunne blive fyldt op med spinat  helst sidst i februar.

Vi fandt hurtigt frem til 3 muligheder: Juliana, Willab Garden og Pavillon.

Vi bor i Aalborgområdet, og her er et havecenter, som har en udstilling af Julianamodeller. Den chekede vi i stormvejrsperioden og fandt ud af, at deres Botanica  Type B ikke havde det så godt efter den megen blæst, hvorimod Premiummodellen klarede det langt bedre, og den var tilmed et ganske pænt hus på ca 12 m2. Lidt for lille, men stærkt og kompakt.

Og så var der tid til den store Danmarkstur på jagt efter det perfekte. Første stop blev Pavillon i Odense, hvor vi så de udstillede modeller, og desuden fik en rigtig god betjening. Set ud fra en blæsende nordjysk bakketop, så deres frofiler særdeles solide ud, og med sikkerhedsglas i hele baner og alt sammen skruet sammen med stålskruer, så var det da ikke så ringe endda.

Men vi havde jo også hørt om Willab Garden og deres huse, specielt Maxi-modellerne.  Mange har på nettet rost dem. Så next stop københavn. Willab Garden er et fint sted at kigge på alverdens slags drivhusudstryr, der er mange dejlige ting. Vi fandt husene, kikkede på dem - og på hinanden. Vi var med det samme enige om, at det var gode, stærke huse, men når man samme dag har set både et Juliana, et Pavillon og et Maxi  - så ser man tydeligt forskellen:

Pavillon er de sejeste og flotteste. Deres profiler er bare de stærkeste og mest robuste. Sagen var klar.

På vejen hjem lagde vi for en sikkerheds skyld vejen om af  Byggecentrum Middelfart, hvor der er en stor drivhusudstilling. Vi blev bare bekræftiget i, at vi havde valgt rigtigt – men det var også den dyreste løsning. Kvalitet koster åbenbart.

Vi købte et Senior Vicorian  på ca 14,5 m2 med stærke profiler, stålskruer, sikkerhedsglas, højt til loftet osv. – og 6-8 ugers leveringstid.

Det kom midt i marts med både brugsanvisning og video. Vi valgte selv at stille det op, da det ville koste ca 9000 kr at få firmaet til at gøre det. Og nu står det der og er bare så flot og elegant.. Man kan sagtens gøre det selv, men selvfølgelig er der lidt problemer undervejs, da både brugsanvisning og video ikke helt svarer til den leverede model anno 2012. Heldigvis er firmaet meget behjælpelig, når man ringer og beder om gode råde og vejledning.

Nu er det der med både spinat og vindrueplanter, og når spinaten er høstet, er det tid til både tomater, peber, agurker, kyrdderurter og kaffe i det ene hjørne.

Vi mener helt sikkert, at vi valgte rigtigt – ellers ville det også bare have været
træls.

  
Hanne og Peter Corneliussen