Pavillon Danmark

Firmaet Pavillon Danmark blev til for over 10 år siden, fordi vi ønskede os en træpavillon. Træpavillonen fra Lugarde i Holland levede op til kravene og købet resulterede i at et samarbejde som nu mere end 10 år efter stadig fungerer godt. Vi byggede vores flotte og hyggelige kontorbygning i 2006, for der var ikke plads nok til firmaet hjemme i privaten mere. I skrivende stund er vi 11 ansatte, heraf 4 montører.


Vores træpavillon har vi haft megen glæde af – også vores børn. Men med tiden fik vi lyst til at prøve ”de grønne fingre” af i drivhuset og gik derfor på jagt efter et drivhus. Det fandt vi hos Janssens i Belgien. Også her faldt vi for designet og materialet og følte, at andre også skulle have muligheden for at eje et drivhus fra Janssens. Vi startede derfor et samarbejde op og det er forsat lige siden. I vores største udendørs udstilling hos Byggecentrum i Middelfart har vi udstillet rigtig mange af de forskellige bygninger. Vi har indrettet dem hyggeligt med stole, borde og plantekasser. Det syntes vi giver en fornemmelse af, hvad bygningen kan bruges til.


Hilsen Lone

PAVILLON DANMARK A/S
Kratholmvej 63
5260 Odense S
Telefon: 63 18 18 40
Fax: 63 18 18 41
E-mail:lone@pavillondanmark.dk
http://www.pavillondanmark.dk/