fredag den 27. juli 2012

Ønsket om en gammeldags mormorhavestue
Oprindelig startede det hele med ønsket om en gammeldags mormorhavestue. Det kunne ikke lige lade sig gøre, da vi bor i et gammelt, smalt byhus, hvor man ikke må bygge til. Vi arbejdede så med et støre orangeri, der skulle stå i forbindelse med huset, men det kunne heller ikke lade sig gøre, og det endte så med et Juniororangeri.




Det var det helt rigtige valg, for det viste sig, at det passer rigtig godt til en lille, smal byhave, og det fungerer fint både som drivhus og som en ekstra stue. Det blev sat op i slutningen af februar, og jeg har brugt det lige siden. Jeg er meget glad for krukkeblomster, så der er kun 'åben jord' i det ene hjørne, hvor jeg har plantet en vin. Ellers har jeg pelargonier, som jeg plejer at have masser af i haven, krydderurter og en stor klematis i krukke. Klematissen groede hurtigt op under taget og fik mange flotte blomster.



Jeg har også en stor calla, og den holder meget af varmen - det samme kan sige som en rose. Det hele gror bare ti gange så hurtig i et drivhus! Selvfølgelig har jeg også et par kapillærkasser med tomater og artiskokker. Tomaterne har næsten taget magten fra mig trods det, at jeg beskærer dagligt, og købte planter, der ikke skulle blive så store, men nu er der friske tomater hver dag, og det giver junglestemning i drivhuset. Auberginer skulle jeg også prøve. Den står i en krukke, og der kan også snart høstes. Tidligere på sæsonen havde jeg lidt jordbær for sjov, og så er det lykkedes mig selv at så persille og få noget ud af det.


Ud over denne frodighed har jeg plads til at sidde og læse - det var den oprindelige tanke med huset - og vi kan også uden besvær sidde fem mennesker og spise, hvis jeg lige flytter oliventræerne udenfor, for sådan nogle har jeg også. Samt en palme, som jo hører sig til i et fint orangeri ;-) Da jeg bruger huset som en ekstra stue, er det vigtigt, at det ser godt ud og er solidt, og den lille karnap gør, at der er meget plads i drivhuset. Vores have er kun 6 meter bred, men der er plads nok til en lille terrasse foran huset. At drivhuset står op af hækken har ingen negativ betydning. Så kort sagt, så er Juniororangeriet bare det bedste, vi har forbedret hus og have med i mange år.



Tekst og billeder fra dette indlæg er fra en af Pavillon Danmarks kunder, Dorrit Munk Jørgensen

3 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud. Det passer jo perfekt til jeres have. Vi har også masser af glæde af vore Junior Orangeri, og har også flyttet en stor del af vores "liv" derud.
    Mange hilsner fra Susan Durup

    SvarSlet
  2. Det er blevet meget smukt og tænk sig engang i en byhave! Tak for kigget, jeg har nydt billederne og stemingen.

    SvarSlet
  3. Tak for kommentarerne, som jeg først ser nu, marts 2014. Jeg er stadig meget glad for drivhuset, og allerede første sæson var der vindruer og masser af tomater ud over blomsterne. Sidste år gjorde et par græshopper kål på en del. Huset holdt til begge storme i 2013. :-)

    SvarSlet