mandag den 7. januar 2013


Hej Pavillon Danmark


Årets største opgave, bortset fra arbejdet, var at samle vores nye drivhus i haven.
Det gik heldigvis hurtigt og helt uden problemer.
Allerede nu er vi helt sikre på, at det er det største plus vi har gjort for vores hus og have i mange år.
Drivhuset bliver flittigt brugt både sommer og vinter.




Med ønsket om en god jul og et godt nytår,
Birthe Petersen og Lars Nygaard

torsdag den 13. december 2012


Efterspørger julebilleder af jeres flotte produkter fra Pavillon Danmark!

Sneen er faldet, julen er så småt i gang hos os… Men hvordan er julen hos jer? Hvordan ser jeres drivhuse, orangerier, pavilloner, mm ud i den fantastiske hvide sne?

Vi efterspørger her hos Pavillon Danmark en masse flotte julebilleder af jeres flotte produkter fra Pavillon Danmark. ALT kan bruges, derfor opfordrer vi jer til, at sende jeres julebilleder ind til line@pavillondanmark.dk. Vi kårer i slutningen af december årets bedste julebillede, og kvitterer med to dejlige flasker rødvin, som tak.

Vi håber folk vil hjælpe os og hinanden med, at finde årets bedste julebillede, således alle vi drivhus-elskere kan få inspiration fra hinanden til, hvordan vi skal pynte vores drivhuse mm.


Glædelig jul og godt nytår her fra team Pavillon Danmark!

søndag den 2. december 2012

Glædelig jul

Så kom vinteren også til Midtjylland, og haven ligner et vinterlandskab af den fineste slags.


Vores Junior Orangeri har i anledningen af vinteren fået selskab af både lyskæder og masser af lanterner - for det syntes vi, det fortjener. Hvorfor kun nyde sit drivhus om sommeren, når det er lige så smukt om vinteren? En juledekoration i sig selv nærmest....


Og så er det jo også helt klar, hvis du skulle have lyst at sætte dig derud og nyde en kop varm cacao. Så er julestemningen i top.

Rigtig glædelig jul til alle jer drivhusejere, besøgende på bloggen, ambassadørene og naturligvis jer hos Pavillon Danmark.

Mange hilsner fra Jesper & Susan

torsdag den 29. november 2012

Claus Dalbys nye bog, ”Vis mig dit drivhus” 




”Det har været en intens og travl, men dejlig sommer her i 2012. Fra begyndelsen af juli til midten af september har jeg besøgt og fotograferet omkring hundrede og tyve drivhuse over hele Skandinavien. Et drømmedejligt arbejde.” - fortæller Claus Dalby på hans hjemmeside.

Som mange af jer have-interesserede mennesker ved, er Claus Dalby tidens helt store haveidol. Vi har været så heldige, at mange af vores kunder er med i denne bog, og vi vil derfor gøre lidt ekstra reklame for den. Bogen er en tyk en af slagsen, nemlig med sine 520 sider, er der smukt illustreret hvordan drivhuse, udestuer, tilbygninger mm, kan udnyttes på bedste vis.
Vi kan klart anbefale denne havebog, til alle med en interesse for have, flotte billeder, blomster og en masse gode historier fortalt af drivhuselskere.

Klik ind på Claus Dalbys hjemmeside: http://www.klematis.dk/d/Vis-mig-dit-Drivhus-i941.html for mere information omkring den nye bog. – Det er jo snart jul, så mon ikke der er andre have-interesserede mennesker, som kunne tænke sig den under juletræet?


Mange hilsner fra Team Pavillon Danmark. 

fredag den 23. november 2012


Så er årets ambassadør kåret

Stor tak til alle vores fantastiske ambassadører for år 2012, og et stort tillykke til årets ambassadører, som blev Susan og Jesper Durup.

Vi er meget glade for samarbejdet med alle jer ambassadører, og ser frem til endnu et godt år med jer på sidelinjen.

Nedenunder vist Susan og Jespers flotte orangeri. 



Mange hilsner fra Team Pavillon Danmark.

torsdag den 25. oktober 2012

Varmestrålere

Vil du bruge dit drivhus eller pavillon året rundt? Vil du stadig kunne drikke din morgen kaffe ude, midt i december eller januar? - Så prøv vores nye varmestrålere!

Vi er nemlig blevet forhandler af SOLAMAGICs eksklusive infrarøde varmestrålere, som sikrer en optimal udnyttelse af drivhuset eller pavillonen året rundt.



De praktiske og flotte varmestrålere fåes i fire forskellige størrelser, som udgangspunkt. De fire størrelser er:

Solamagic500, som har 500 watt og varmer et område på 4m2.
Solomagic1000, som har 1000 watt og varmer et område på 7m2.
Solomagic1400, som har 1400 watt og varmer et område på 12m2.
Solomagic2000, so, har 2000 watt og varmer et område på 16m2



Her ses et eksempel på, hvordan varmestrålerne kan monteres i et drivhus.
Vi har udstillet varmestrålerne på kontoret, Kratholmvej 63, på nuværende tidspunkt, og vil senere få udstillingsmodeller opsat i en pavillon i byggecentrum Middelfart, så der er mulighed for at mærke varmens virkning.

Ring til os på telefon 63 18 18 40 og hør nærmere om de nye infrarødevarmestrålere!

mandag den 22. oktober 2012

Vinder af Birgitte Hasholts bog ”Alt godt fra haven”
Så er dagen kommet, hvor den heldige vinder af ”Alt godt fra haven” udloddes, og vinderen blev Bente!!

Stort tillykke til dig Bente, og du vil blive kontaktet pr. mail.
God dag til jer alle her fra kontoret, og tak for jeres deltagen!