fredag den 4. oktober 2013

Lykkelig...


Jeg er den lykkelige ejer af et Helios Moderne Orangeri - 14,5 m2 fra Pavillon Danmark.


Mine fingre har aldrig været grønne. Nu er de blevet lykkelig grønne. Takket være orangeriet.


Hele sommeren er der høstet forskellige tomater med den mest vidunderlig smag.
Små agurker, meloner,citroner,figner, de dejligste krydderurter og ikke mindst smagfulde druer som er nydt af store og små.



Timerne hvor solen bagte og duften af varme tomater mødte mig, gjorde mig lykkelig og ikke mindst det, at jeg kunne fylde salatskålen med mine små " vidundere".

Nu har jeg høstet de sidste tomater og gjort " vinterklar" til efterårshygge. For i orangeriet er der stadig dejlig lunt og der er nu plads til skind og stearinlys.


Ynglingsstolen har nu fået bedre plads - bogen om drivhusvækst ligger klar .
For nu skal der tænkes forår 2014.


De grønne fingre - alias Jane Kate Sørensen

1 kommentar:

  1. Kære Jane - hvor er det smukke billeder og I har det bare så skønt ude i jeres orangeri. Vi ses snart - Kærlig hilsen Lone

    SvarSlet