tirsdag den 21. august 2012

Vi ville kunne sidde og spise sammen hele familien

Her er vores Junior Orangeri.

 

Det blev valgt ud fra designet og de kraftige profiler. Størrelsen passede godt til haven, og det blev prioriteret, at man skulle kunne bruge det til at sidde i og spise sammen hele familien. 
Der er kun roser herfra til Pavillon Danmark for service, vejledning og opsætning. Alt gik glat og professionelt, sågar med vejledning i forhold til forsikringsspørgsmål.
Vi kan kun anbefale orangeriet og Pavillon Danmark til andre! 

MVH Svante og Susanne

mandag den 20. august 2012

Sommeraftener i Orangeriet

Efter et hektisk forår og forsommer, hvor vi desværre ikke har haft tiden til at nyde haven og vores Orangeri, er der endeligt faldet ro over os.

Og hvor har vi bare nydt de sidste uger. Vejret har været skønt, som altid når man har et Orangeri, og vi har haft tiden til at nyde det hele.

Især de skønne sommeraftner – de nydes på en helt anden måde, når man opholder sig lunt og i læ, under glasset. Tænd nogle levende lys, og tag en god kop kaffe med herud, så er der bare at læne sig tilbage og nyde hvordan lyset skifter og aftenen bliver til nat.

Og så er da utroligt hyggeligt at blogge midt i dét det handler om…. Vores dejlige have og Orangeri.

Mange sommerhilsner fra Susan & Jesper Durup

lørdag den 18. august 2012

Besøg af Claus Dalby

Vi har haft besøg af, i vores øjne, Danmarks havemand og havebogsforfatter nr. 1 – Claus Dalby.


Hvis nogen skulle være i tvivl, så er han manden bag både tv-udsendelserne, og bogen ”Drivhusdrømme” – og ja meget meget mere.


Han arbejder på endnu en bog om drivhuse, og hvor blev vi glade og overraskede, da han spurgte om vi og vores Junior Orangeri ville være med i den. Selvfølgelig – det var vi ikke et øjeblik i tvivl om. Dén fine invitation havde vi ikke regnet med, da vi i påsken 2011, arbejdede på at skabe vores lille oase her i haven.

Vi havde et par hyggelige timer i Claus´s gode selskab, og vi fik en god snak om både bøger, drivhuse og en masse andet som rører sig inden for have.


Bogen udkommer til den store bogmesse i København i november. Over 500 sider med masser af skønne drivhuse - herligt. Det bliver spændende, og mon ikke bogen bliver et ønske for mange af os ”drivhus- entusiaster ”. Vi skal i hvert fald eje den. 


Billedet viser forsiden af bogen - klik på dét, og så kommer du til Dalby´s skønne blog.
Hilsen Jesper & Susan Durup

fredag den 17. august 2012

Kom tæt på kontoret i Odense

Nu må det være tiden, at vi her på kontoret i Odense viser vores fine produkter frem og fortæller lidt om dem.
Der hænger nemlig en lille sjov historie sammen med vores piger her på kontoret, og de forskellige drivhuse og orangerier.
Hver pige på kontoret har navngivet, og står for hver deres drivhus eller orangeri. På den måde skabes der en hyggelig stemning rundt omkring på udstillingen.
Susannes Orangeri



Her ses et Helios Orangeri Antique, som måler 310 x 476 cm med en karnap. Dette orangeri er dejlig rummeligt med hele 17 kvm, så der er masser af plads til både at dyrke, gro og få en kop kaffe i pausen.
Pias Orangeri


Pias orangeri er et Junior orangeri, som måler 314 x 392 cm med karnap. Junior orangeriet er 10,6 kvm.
Lones Drivhus:


Lones drivhus er et Helios Victorian SL SV 34, med målene 310 x 458 cm. Det svarer til en kvm på 14,2.
Lines Drivhus:


Lines Gigant Drivhus er det største vi har på udstillingen ved kontoret. Dette drivhus måler hele 606 x 902 cm. Det svarer til 55 kvm. På 55 kvm er der plads til det hele og mere til! - Vi har valgt at indrette giganten med to sæt borde og stole, og stadig er der masser af plads til overs!
Derudover har vi her på kontoret en træ pavillon og en glas pavillon.


Denne fine Prima Louise træ pavillon har en diameter på 300 cm., og rummer 7,5 kvm. Vi har valgt at udstille denne model, som lysthus med stole og et bord.


Glaspavillonen vi har til udstilling er modellen Pagode Ø310 cm. Pavillon rummer 7,4 kvm.